Vi har d. 28-05-2015 arbejdet med didaktik og didaktisk model. Vi har sammen med de andre fra holdet fået en gennemgang af, hvad didaktik er samt kigget på nogle modeller. En af disse modeller er SMTTE-modellen. Vi har derfor ud fra denne model valgt en aktivitet, som vi sætter ind i modellen. Men vi vil først kort komme ind på, hvad didaktik helt præcis er samt komme med en kort og præcis definition.
Didaktik
Etymologisk kommer ordet "didaktik" fra græsk; "Didáskein ( διδάσκειν)", og betyder at "belære" eller at "undervise".
Til selve undervisningen fik vi også en kort og god definition på, hvad didaktik egentlig er:
"Praktisk-teoretisk planlægning, gennemførelse, vurdering og kritisk analyse af undervisning og læring" (Hiim og Hippe, 1997:14)
Af dette forstår vi, at didaktik er når vi som pædagoger bevidst tilrettelægger og planlægger en aktivitet for at opnå en særlig læring som vi har få øje for brugeren. Med dette ikke sagt, at målet skal komme før selve processen. Det er vigtigt at kigge på helheden, således at andre værdier og kvaliteter ikke går tabt. Didaktikken er på den måde en dynamisk og IKKE en lineær process, (Andersen, Frode Boye: 14). Man kan altså sige, at didaktik er en form for pædagogisk refleksion, hvor man gør sig bevidste omkring hvorfor man gør som man gør, hvad man skal gøre og hvordan man skal gøre, (Held og Olsen, 2006:67). Som eksempel har vi selv taget udgangspunkt i en aktivitet som vi vil planlægge over en didaktisk model.
SMTTE-MODELLEN:
Herunder ser vi billedet af modellen. Den er opbygget som en stjerne, hvilket indikerer, at det er en dynamisk model og at man er nød til hele tiden at have helheden for øje i stedet for kun én enkelt ting. Alle områder er forbundet med hinanden, så juster man på det ene er man højst sandsynligt også nød til at juster på noget andet. Stjernen er altså symbolet for, hvordan det hele hænger sammen og har noget med hinanden at gøre.
Vores aktivitet:
Baggrund/Sammenhæng: Vi har en 5. klasse, hvor vi tydeligt kan, at der foregår mange grupperinger og at børnene ofte har det med at ekskluderer hinanden. Børnene holder sig meget til deres "egne" i klassen og der er ikke særlig meget sammenhold eller kommunikation på tværs af klassen. Vi mener, at det er vigtigt at kunne give eleverne nogle sociale færdigheder og kompetencer som de kan tage med sig videre, da det er meget vigtigt for at kunne gebærde sig i forskellige sociale kredse. Eksempelvis arbejdspladser, skole, venner i fritiden, fritidsaktiviteter osv. Det er også vigtigt at eleverne trives i klassen, da dette kan medføre dårlig eller ingen læring. Hvis det sociale rum ikke fungerer, så vil det oftest også være svært at få det faglige rum til at fungere.
Mål: Vores mål er at få eleverne til få det bedre socialt, få et stærkere sammenhold, mindre ekskludering af hinanden samt øget kommunikation på tværs af grupperne. Vi vil planlægge en række aktiviteter, hver uge i en periode på to måneder, hvor vi vil have disse mål for øje.
Aktivitet som vi har valg at have fokus på er "Capture the flag". Denne leg går ud på, at man er opdelt i to hold. Her vil vi bevidst opdele klassen i hold, så eleverne er på hold med de klassekammerater som de ikke er vant til at snakke med. Dette har vi gjort for at give dem en chance for at lære hinanden bedre at kende i en uformel situation, som leg jo er. Ydermere er de også tvunget til at lære at samarbejde og kommunikere med andre fra klassen.
Tegn: Vi vil holde ekstra øje med, hvorledes disse aktiviteter påvirker eleverne i dagligdagen. Snakker de mere med hinanden på tværs af klassen? Er der opstået et bedre sammenhold? Hvordan er stemningen i klassen? Er der sket nye sociale forbindelser? Er grupperingerne mindre tydelige?
Tiltag: Vi som pædagoger skal have gjort klart for eleverne, hvorledes denne aktivitet kommer til at foregå. Vi skal gøre regler og rammer klare. Vi tager initiativet til at starte legen og give dem lysten, men de skal selve igangsætte legen og sørge for, at den bliver holdt i gang. Vi kan gå ind og justere på regler, hvis vi kan se, at noget ikke virker godt eller at andet kunne fungere bedre.
Evaluering:
Vi skal i løbet af de to måneder evaluere løbende. Det er vigtigt at få holdt nogle regelmæssige møder, gerne en gang om ugen, hvor pædagogerne kan samle op på, hvilke tegn de har set. Er det sket ændringer? Negative eller positive? Er der nogen problemer der skal tages op. Er der noget, der skal justeres? Kan vi se en fremgang mod vores mål?
Her er et link til en spændende artikel der netop tager fat i, hvorfor sociale relationer er vigtige og hvordan læring og trivsel hænger sammen: Et godt børnemiljø handler om sociale relationer
Over and out!
//Paedagaction9000!
